NutriFair 2026 sætter fremtidens landbrug under lup
Når NutriFair åbner dørene i januar, bliver scenen samlingspunkt for de store spørgsmål i dansk landbrug: Hvordan udnytter vi ressourcerne bedre? Hvordan klarer erhvervet sig i en tid med øget regulering? Og hvilke nye teknologier kan løfte produktionen? Tom Axelgaard, Jens Schjerning og Martin Rishøj stiller sig op og kigger i krystalkuglen.
Et af de temaer, der er på sceneprogrammet til NutriFair 2026, er behovet for at udvikle landbruget i en retning, hvor ressourcerne udnyttes bedre, og produktionen arbejder i samspil med klimaet. Tom Axelgaard, tidligere generalsekretær i Danish Farmers Abroad og grundlægger af Goodvalley, peger på, at branchen står midt i en forandring, der kræver nye greb, men som også rummer store muligheder.
Han fremhæver, at bedre udnyttelse af ressourcer og mindre spild er afgørende, hvis dansk landbrug skal stå stærkt i en tid præget af klimakrav, global konkurrence og politisk usikkerhed.
”Vi har stadig alle muligheder for at vende udviklingen – men det kræver, at vi udnytter ressourcerne bedre og eliminerer spild,” siger Tom Axelgaard.
Axelgaard peger desuden på, at krigen i Ukraine har tydeliggjort, hvor vigtigt det er, at Danmark og Europa værner om deres egen fødevareproduktion. Fødevarer er efter hans vurdering ikke kun et spørgsmål om økonomi, men også om sikkerhed og frihed, og derfor må vi ikke blive afhængige af regimer, vi ikke kan stole på.
Økonomiske vilkår under pres
Hvor Axelgaard sætter fokus på ressourcer og strategisk retning, retter Jens Schjerning, cheføkonom og medejer af Agrocura, blikket mod de økonomiske rammer for landbruget. Han ser et Europa, hvor reguleringen fylder mere, mens andre verdensdele investerer massivt i teknologi og kunstig intelligens.
”Europa risikerer at udsulte sin egen fødevareproduktion,” siger Jens Schjerning.
Schjerning peger på, at alt med dyr tjener gode penge, og at efterspørgslen på animalske produkter ikke falder – tværtimod. Men samtidig strammes vilkårene i Europa, mens USA og Kina investerer i kunstig intelligens og landbrugsteknologi i et tempo, der overhaler Europa.
”Vi risikerer at sende hele fødevareproduktionen ud af verdensdelen til steder, hvor markedet kan følge efterspørgslen uden samme stramme regulering,” siger Jens Schjerning.
Teknologiens potentiale og de investeringer, der ikke kommer
Martin Rishøj, produktionsleder og rådgiver i Rokkedahl, giver sit bud på, hvor fjerkræbranchen står netop nu. Ifølge ham er der masser af fremgang, men også en afgørende barriere.
”Selvom økonomien er markant bedre end for få år siden, er der ingen, der bygger nye stalde uden støtte fra slagterierne. Det er stadig lidt for dyrt i forhold til basisnoteringen,” fortæller Martin Rishøj.
Han ser dog et markant potentiale i at bruge data mere systematisk i staldene.
”Der ligger et kæmpe potentiale i at koble kameraer og analyseværktøjer på staldene. Det kan både forbedre produktivitet og dyrevelfærd, hvis man bruger dataene rigtigt,” siger han.
Udviklingen i staldene går ikke stærkt i øjeblikket, men mulighederne for at reagere hurtigere og mere præcist på forholdene i produktionen vokser – og det kan blive en vigtig faktor for branchens næste skridt.
Oplægsholdere der udfordrer
Selvom oplægsholderne kommer med hver deres tilgang, peger deres oplæg ind i nogle af de samme temaer, der fylder bredt i landbruget: ressourceudnyttelse, økonomiske rammevilkår og nye teknologiske muligheder.
Ifølge Ida Brøgger Hahn har det været vigtigt i udarbejdningen af årets sceneprogram, at det afspejler de spørgsmål, der optager branchen og de behov, som fylder ude på bedrifterne.
”Det er vigtigt, at vi kan præsentere stærke stemmer, der tør tage fat om de spørgsmål, der fylder i erhvervet lige nu. Sceneoplæg på vores messe skal kunne udfordre vores besøgende og give dem nye faglige perspektiver, som de kan tage med hjem eller videre ud på messen når de skal tale med vores udstillere,” siger Ida Brøgger Hahn.