Skip to main content

NutriFair sætter spot på fremtidens grisefoder: Præcisionsfodring er kommet på mode

Nutrifair

Det kan være svært at spå om fremtiden – men ikke desto mindre sætter NutriFair fokus på, hvordan fremtidens foderløsninger ser ud. Præcis styring af foder til forskellige faser af grisenes liv er på mode – og fremtiden ser ud til at være med fokus på at optimere løbende og præcist på fodersammensætningen.

Den 14. og 15. januar 2026 bliver der igen åbnet for dørene til det faglige mødested NutriFair. Her ved alle, der træder ind ad døren, at vi skal gøre tingene lidt bedre i morgen, end vi gør i dag. Derfor kan det også være godt at tage det lange lys på, så du ved, i hvilken retning du skal sætte for din besætning på den lange bane.

På NutriFair kan du møde de fremmeste stemmer inden for foderløsninger og tale med dem om, hvad du skal sigte efter for at være på forkant med fremtidens foder. Vi har bedt DLG, Danish Agro og CR Foderservice om at give deres vurdering af, hvad krystalkuglen viser om fremtidens foder. Fælles for deres svar er, at evnen til løbende at kunne justere på foderet bliver et helt centralt element.

Foderblanding eller management?

Hos Danish Agro er de ikke i tvivl om, at fremtidens foder handler om, hvordan en dyb forståelse af data kan gøre det nemmere at vide, hvilke knapper du skal skrue på som landmand – især hvis du skal have styr på sodødeligheden. Justeringer skal ske gennem godt samarbejde mellem landmand, dyrlæge og foderrådgiver – men fremadrettet vil data gøre det muligt at vide, hvor samtalen mellem parterne skal starte.

”Vi har købt adgang til SEGES Insight og lavet et so-dashboard, hvor vi, hvis vi får landmandens accept, kan få vores dataspecialisters algoritmer til nøje at pege på, om det er management eller foderet, der udgør et problem i stalden. Kender vi problemets udgangspunkt, kan vi få styr på sodødeligheden,” fortæller Arne Ringsing, der er produktchef hos Danish Agro.

En mere håndgribelig og lavpraktisk tendens, Danish Agro er begyndt at arbejde med, er deres koncept SoWell, hvor søerne blandt andet fodres med rug.

”Vi kan se, at hvis vi fodrer de drægtige søer med rug og vores EXG-foder, så kan vi få roligere søer – og dermed gøre en forskel i forhold til sodødelighed. Rug er godt for tarmsystemet, og så mætter det søerne,” siger Arne Ringsing.

Læs mere om Danish Agros SoWell løsning her eller kom forbi deres stand på NutriFair og hør, hvorfor du bør fodre dine søer med hybrid rug i fremtiden. 

Polte bør fasefodres 

Hos DLG har de rettet deres blik mod poltene. De tror, at fremtidens griseproducenter bør se poltene som deres vigtigste ressource. 

”Polte skal levere resultater på højt niveau over lang tid. De danner i høj grad grundlag for producentens performance over stort set alle parametre, og de bør få lidt ekstra fokus i fodringen,” fortæller Thomas Gjøde Morsing, Manager hos DLG. 

Hos DLG har de derfor set på, hvordan foderet bør ændre sig løbende i vækstperioden. Selvom det naturligvis afhænger af de fysiske rammer, er de af den overbevisning, at man bør se ind i mulighederne for fasefodring.

”Fodring af polte fra 30 kg til løbning kræver mere end én blanding. Foderanlægget er mange steder en begrænsende faktor for, at det kan lade sig gøre, men at fodre polte med den samme blanding fra 30 kg til løbning er ikke en brugbar løsning. Kompromiserne ved dette er for store. Dels har det konsekvenser for en eller flere af de mål, vi har for at få en polt klar til løbning. Dels kan det i sidste ende resultere i en mindre robust polt med utilfredsstillende reproduktionsegenskaber,” fortæller Thomas Gjøde Morsing.  

Målene, DLG sigter efter, at du skal opnå, er:
• Vægt = 140-160 kg (1. prioritet)
• Rygspæk = 13-15 mm
• Alder = 220-240 dage
• Løbes i 2. brunst

Dertil har DLG udviklet specialiserede foderløsninger, der giver de unikke kvaliteter, der skal til i de enkelte vækstperioder for poltene.

”Vi har udviklet vores Repro-blandinger, der er kendetegnet ved at tage udgangspunkt i SEGES-normer for polte, men samtidig har fokus på flere gode ting. De er en god fiberkilde, der sikrer gode, rolige og sunde polte. De indeholder organiske mineraler, der sikrer opbygning af knogler, klove og led. De har ekstra C-vitamin, der styrker poltenes immunforsvar. Og så er der et afbalanceret calcium- og fosforindhold i blandingerne, der er vigtigt for at få stærke knogler,” fortæller Thomas Gjøde Morsing.

Læs mere om DLGs fasefodring af polte her eller besøg dem på deres stand til NutriFair.

Løbende styring af foderets formaling 

Hos CR Foderservice har de et koncept til hjemmeblandere, som de lige nu ser vækst i. Det skyldes ikke mindst strukturudviklingen samt de klimakrav, der møder danske landmænd.

”Vi oplever, at mange gerne vil have mere kontrol og gennemskuelighed med deres foder. Vi kører direkte ud og formaler korn til foderet hos landmænd – og det kan der være god værdi i, når vi blandt andet bliver ramt af klimakrav. Mange lagrer selv deres korn for ikke at handle direkte på markedet, og for at gøre tingene gennemskuelige og forudsigelige. Derfor får mange også deres egne recepter. Det, at kornet ikke skal flyttes mere end 100 km tur/retur for at blive til foder gør også noget godt for CO2 regnskabet,” fortæller Steen Lindegaard Aaen, der er salgschef for CR Foderservice

Steen Lindegaard Aaen tror meget på fremtiden og ser en klar tendens til, at gennemskuelighed og brug af egne avlede produkter, hvor kvalitet er i højsæde, vinder mere og mere frem

”Landmanden har ofte sin egen konsulent, der laver foderet sammen med ham. Recepterne laves til de enkelte dyregrupper, så som die og drægtigfoder, alle typer smågrisefoder og slagtesvinefoder. Det laves ud fra landmandens kornbeholdninger og kornprøver. Det giver større fleksibilitet og mulighed for bedre gennemskuelighed. Hvis landmanden vil ændre i sine blandinger, så kan det ske fra dag til dag.” siger Steen Lindegaard Aaen.

Vil du læse mere om CR foderservice unikke løsninger til hjemmeblander, så se her, eller tag på NutriFair d. 14.-15. januar og få en snak med Steen og hans kollegaer.