Januar 2019
"Kanne Biogas Aktiv" booster udbytter
Danielsminde Brottrunk præsenterer på NutriFair blandt andet nyheder til optimering i biogasanlæg samt reduktion af E. coli i svinebesætninger
Danielsminde Brottunk er glade for at kunne præsentere en produktnyhed på det danske marked: Kanne Biogas Aktiv. Kanne Biogas Aktiv er et gennemtestet kvalitetsprodukt og ved anvendelsen af Kanne Biogas Aktiv kan processen i biogasanlæg optimeres.
I videnskabelige studier fra Rostock Universitet blev anvendelsen af Kanne Biogas Aktiv undersøgt i forhold til følgende parametre:
•Biogas- og methanproduktion
•Flydeegenskaber i biomasse
•Ammoniakbindingsmuligheden
Ved prøveudtagning af biomasse tilsat Kanne Biogas Aktiv kunne man konkludere at der var et 20 procent højere udbytte af biogas og methan, ligesom flydeegenskaberne af biomassen blev betydeligt forbedrede med op til 25 procent.
Både udbyttet af biogas og methan ligesåvel som biomassens flydeevne påvirker økonomien i at producere biogas. Derfor er det yderst vigtigt, at man har så højt et udbytte af biogas og methan som muligt, i kombination med gode flydeegenskaber i biomassen.
Hvad er Kanne Biogas Aktiv?
Kanne Biogas Aktiv er et unikt fermenteret produkt der kan anvendes til optimering af de mikrobiologiske processer i biogas. Det er fremstillet i en lukket produktion og indeholder 35 forskellige stammer af mælkesyrebakterier, mælkesyre og enzymer.
Kanne Biogas aktiv kan anvendes hvor der ønskes:
•Stigning i udbyttet af biogas og methan
•Forbedrede flydeegenskaber og reducering af svømme- og synkelag
•Reducering af strømforbrug på pumper og røreværker
•Forbedret ammoniakbinding ved anvendelse i gylle
Nyt produkt er effektivt mod E.coli
En anden nyhed fra Danielsminde er Kanne Brottrunk, som er et nyt produkt på det danske marked.
Kanne Brottrunk har ved test vist sig særdeles effektivt mod E. Coli.
Det kan være en stor udfordring at få reduceret forekomsten af netop E. Coli i en svinebesætning. Når først bakterien findes i miljøet og den får de rette vækstvilkår breder den sig hastigt.
Kanne Brottrunk kan anvendes til aerosolforstøvning for at opnå den bedste effekt, og netop ved test af forstøvning i miljøet var der en reduktion af E.Coli med imponerende 99,6 procent.
Der blev taget prøver på spaltegulv, vægfliser, kunststofskillevæg og loft i både teststalden og kontrolstalden.
Ikke et desinfektionsmiddel
Det kan lyde lidt selvmodsigende at sige, at Kanne Brottrunk er ikke et desinfektionsmiddel, når nu det i test viste sig effektivt mod forekomsten af E. Coli i staldmiljøet.
Hvorom alting er, så er det et rent mælkesyrefermenteret produkt baseret på surdejsbrød. Det har et unikt indhold af effektive mælkesyrebakterier, mælkesyre og enzymer, som er gavnlige både i dyrenes miljø og i foderet.
Produktet er dermed helt sikkert at anvende i dyrenes miljø, når dyrene færdes der.
De besøgende fagfolk på NutriFair kan høre meget mere om nyhederne på stand A-1322.