En af ingredienserne i opstarten af NutriFair for 10 år siden var at skaffe en faglig komité, der kunne agere sparringspartnere på vegne af branchen. Den faglige komité sikrer, at NutriFair er relevant og aktuel for besøgende såvel som udstillere hvert år.

Da NutriFair åbnede dørene for første gang for 10 år siden, var en faglig forankring gennem en dedikeret komité den perfekte rettesnor for messens fokus og udvikling.

I løbet af årene har NutriFair ændret sig fysisk uden at ændre på DNA’et og den specialisering NutriFair står for. For eksempel er tiltag som et konferenceprogram og muligheder for samarbejdsaftaler opstået i samarbejde med komitéen, der kunne bidrage med viden og indsigt i udviklingen.


Allan Trøjborg er direktør i Domino ApS og har været medlem af NutriFairs komite siden messens begyndelse. Komitémedlemmerne repræsenterer hver især forskellige fagområder indenfor foder og indendørsmekanisering. Målet med komitéen er at sikre at messen, udvikler sig i takt med branchen, fortsætter med at være aktuel og giver landmanden faglig inspiration gennem et specialiseret fokus.

”NutriFairs komité mødes flere gange om året og er i løbende dialog med hinanden og med Messe C. Det er komitéens vigtigste opgave at komme med indspark og agere sparringspartnere til det team af medarbejdere, som Messe C har gjort ansvarlige for opbygning og afvikling messen.

Hvert komitémedlem bringer en specialiseret faglig baggrund til bordet og repræsenterer enten foder, intern mekanisering, rådgivning, hardware eller et andet fagligt relevant område.

Vi har alle et ønske om at fastholde det DNA, som NutriFair er gjort af. Vi skal levere en faglig og specialiseret messe, der tiltrækker den professionelle landmand”. Den mission er vi lykkedes med, og derfor kan der i januar 2021 fejres 10-års jubilæum.