Schack Cornelius Kock
Svineproducent i Haderslev, Sønderjylland.

”Jeg tror næsten, at jeg har været på NutriFair siden begyndelsen. Der er en slags løssluppen seriøsitet over messen, hvor jeg godt gider bruge tid på at tage fat i en sælger eller konsulent for at snakke med dem.

Det er jo bare en god oplevelse at være på NutriFair. Messen har en seriøsitet og faglighed, jeg ikke finder på andre faglige arrangementer. Den er overskuelig og god, hvor jeg kan møde de sælgere, jeg normalt snakker i telefon med. Hvis jeg har lyst til at gå et skridt dybere ind i inspirationen til min bedrift, er der altid en fagperson til stede på standene.

Det giver mig værdi at besøge NutriFair. Det er ikke blot kaffe og en gåtur i en hal. Jeg tager mere med derfra end en kop kaffe.

Og så er den overskuelig. I år skulle jeg for eksempel være tilbage på gården kl.16, så jeg var i Fredericia fra kl.10 til 15. Alligevel nåede jeg, alt jeg skulle på de få timer uden at skulle løbe fra sted til sted.

Der er ikke mere eller mindre, end hvad jeg har brug for, og det gør den bare nem at besøge år efter år. Andre steder skal man gå igennem en ordentlig bunke fyld, før man reelt kommer til det, der interesserer en. Det behøver jeg ikke her.